fbpx
Bo Skjoldborg

JAGTEN PÅ DEN TALENDE HUND er blandt de nominerede til Orlaprisen 2016

Lær med nyhedsbrevet
Hent et gratis skrivekursus

Orlaprisen_2016_nominerede_Jagten-paa-den-talende-hund_Bo_Skjoldborg_Morten_Dürr_300

“Dyre-krimi-bandit-eksplosion” Læs den forrygende anmeldelse af ‘Jagten på den talende hund’ i Weekendavisen Bogen var en af de 12 nominerede til Orlaprisen 2016 (DR).

“Bogen er en nutidig børnekrimi, som er på niveau med klassikeren Casanova af Bjarne Reuter” (DBC)

“Der må advares mod, at bogen kan risikere at være vanedannende.” (Eiler Jensen, Bogbotten).

Kurt og Mikkel kidnapper folks kæledyr og kræver løsepenge for dem. Drengene vælter sig i penge, gadgets og chokolade. Indtil de en dag kidnapper den forkerte hund. En hund, som kan tale. En hund, som kan sladre om dem.

‘Jagten på den talende hund’ er en hylende sjov bog for 9-12 år, oplæsning fra 6 år. 234 sider, paperback. Bogen er skrevet af Bo Skjoldborg og Morten Dürr og fås også som e-bog og lydbog (indlæst af Carsten Bjørnlund).

Læs et gratis uddrag af ‘Jagten på den talende hund’

Prøvelyt ‘Jagten på den talende hund’ (indlæst af Carsten Bjørnlund)

‘Tilbage til glæden ved at skrive’ – Læs interviewet i LæringsCentret; om skrivelyst, ‘Jagten på den talende hund’ og walk’n write på Islands Brygge. Nu er bogen blandt de nominerede til Orlaprisen 2016.

Tjek også 2’eren: ‘Jagten på elverguldet’

 


Orlaprisen er opkaldt efter Orla Frøsnapper

Orlaprisen er opkaldt efter hovedpersonen i Ole Lund Kirkegaards børnebog ’Orla Frøsnapper’. Orlaprisen er en litteraturpris for børne- og ungdomsbøger, som blev uddelt første gang i 2005. Siden da har danske børn hvert år (på nær ét) stemt om- og afgjort, hvem der skal vinde Orlaprisen. Afstemningen foregår på nettet.

De nominerede til Orlaprisen har siden 2012 været samlet i en enkelt kategori med 12 nominerede. Bøgerne, der nomineres, er rettet imod 7 til 12-årige børn – hvilket samtidig er målgruppen for børnebibliotekernes bogformidling på www.pallesgavebod.dk og for de lidt større børn, der fx ser DR Ramasjang.

Orlaprisen er etableret via et samarbejde mellem DR og Kulturministeriets Læselystprogram. Derudover samarbejder projektet med Boghandlerforeningen Danmarks Skolebibliotekarer, BØFA og de danske bibliotekers fælles børnesite pallesgavebod.dk.

Orlaprisen blev foruden 2005 uddelt i 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2012, 2013, 2014 og 2015. Kun i 2011 blev Orlaprisen ikke uddelt.

 


De nominerede til Orlaprisen 2016

’Freakshow – de falske freaks’ af Nicole Boyle Rødtnes og Ellen Holmboe – forlag: Alvilda
’Jonny Nekrotic, Zombiepesten’ af Emil Blichfeldt – forlag: Calibat
’Jagten på den talende hund’ af Morten Dürr og Bo Skjoldborg – forlag: Plot
‘Provinspiger’ (sommerfugleserien) af Louise Roholte – forlag: Carlsen
’Eventyrbogen’ af Peter Madsen – forlag: Alvilda
‘Karmaboy’ af Jacob Riising – forlag: Carlsen
’Uhyggelige fester’ af Sabine Lemire – forlag: Carlsen
’Villads fra Valby laver en film’ af Anne Sofie Hammer – forlag: Høst & Søn
’Elefantstenen’ af Oliver Zahle – forlag: Carlsen
’Gamerz – De ukendte’ af Kasper Hoff – forlag: Gyldendal
’Feernes Ø – Den gyldne sti’ af Trine Bundsgaard – forlag: Gyldendal
’Ditte og Lady (Hestene fra ponygården)’ af Ina Brun – forlag: Høst & Søn

 


Alle Orlapris-vindere (mens der har været én fælles kategori)

2015: Laura Kristine Arnesen og Marie Moesgaard Wivel – ‘Fletninger’
2014: Kim Fupz Aakeson og Niels Bo Bojesen – ‘Vitello gør en god gerning’
2013: Jørn Jensen – ‘Koldt blod – hvor er Laura?’
2012: Lene Kaaberbøl – ‘Vildheks, Ildprøven’

Få skrivetips til dig og din virksomhed

Gør som over 4000 andre skrivere på jobbet:
Følg nyhedsbrevet og få viden, værktøjer og skrivetips — så du lærer at skrive mere produktivt, enkelt og nærværende.
+ Uddrag af to populære skrivebøger lige nu.

Ja tak,jeg vil gerne have boguddragene og masser af skrivehjælp.