Fra føl til læsehest

AF BO SKJOLDBORG

Sluk for flimmeren, skriv en historie eller læs et eventyr. Forfatteren Bo Skjoldborg fortæller, hvordan vi hjælper børnene ind i bøgernes verden.

Bastian løber. Løber og løber. Bag ham kan han høre drengene råbe, de haler ind på ham. Han flygter ind i en støvet antikvariat, og her møder han en mand med kartoffelnæse og guldbriller. Og mens manden taler i telefon, kigger Bastian i en bog, der hedder: ’Den uendelige historie’. Det er en ægte magisk bog – en bog, der når man læser den, opsluger én i en grad, så man bliver en del af handlingen. I bogstaveligste forstand: Bastian kommer til selv at slås med fantastiske væsner og uhyrer. Forløbet med Bastian – der stammer fra virkelighedens ’Den uendelige historie’ af Michael Ende – er et fint billede på blot en smule af alt det, læsning af skønlitteratur giver børn og voksne: Flugt! (for Bastians vedkommende fra de andre, der driller). Oplevelse! Total opslugelse! Overlevelse! ’Vi læser for at huske, at vi er i live’, er det blevet sagt i en film engang. Og det er ikke spor for meget sagt. Ud over at man naturligvis generelt bliver langt bedre til at læse alt, end hvis man sjældent eller aldrig åbner en bog. Og dermed får et solidt kort på hånden på den videre færden i vores stillesiddende og skærmfikserede samfund. Men ikke alle børn læser. Kan vi voksne gøre noget ved det? Og behøver vi at gøre noget ved det?

Bastian har måske svaret på det sidste spørgsmål. Og det har de 56% af de 9-12-årige børn, der stadig læser bøger flere gange om ugen, også. Bastian mere end antyder et fundamentalt behov i handling: Han slæber bogen med sig, sniger sig op på skolens loft og giver sig uden at kry i kast med de 435 sider. Sådan er det med bøger og børn: De har brug for hinanden! Personerne og handlingen får intet liv uden hjælp fra børnenes fantasi. Historierne efterligner dele af virkeligheden, men man må som læser selv digte med og investere sine tanker og følelser. Og i langt højere grad end når man glor fjernsyn. Og netop det, at der er tale om et samarbejde er med til at udvikle børnenes fantasi og evne til at tænke nyt. Taler man hjernehalvdele, handler det om, at de lærer at udnytte højre hjernehalvdel bedre. Forskere har forlængst peget på det væsentlige potentiale, der ligger (ofte skjult!) i denne del af hjernen – ikke mindst når det drejer sig om evnen til at få ideer. Om nytænkning. Innovation. Den amerikanske psykolog og specialist i skriveblokeringer, Robert Boice, har lavet et forsøg med 27 universitetslærere, der blev sat til at skrive efter tre forskellige systemer. Resultaterne var slående: De, der fulgte et system, hvor man skulle skrive med behørig brug af højre hjernehalvdel (dvs. de skulle skrive lynhurtigt uden at tænke eller redigere i det skrevne – før bagefter!), producerede tre gange så mange færdige gode sider, som de, der kun skrev, når alt var gennemtænkt, og det var absolut nødvendigt at få det ned på papir. Og nok så væsentligt: De ubevidste hurtigt-skrivende fik fem gange så mange originale ideer! Et barn fordybet i en Gåsehud-gyser er selvfølgelig ikke fordybet i helt den samme proces som et ditto, der laver lyn-skrivning. Men der er tale om et nært slægtskab: Børn er meddigtere. De får friske ideer og tanker, mens de læser fiktion.

Læsende børn bliver desuden kritiske. Fordi de har et sammenligningsgrundlag og et vist udsyn. De forstår – og forstår tidligt! – at der findes ord og tekster, der betyder noget vigtigt, og tekster der bare fylder og flyder, så man bliver endnu mere træt og forvirret, end man var i forvejen. Og det er yderst vigtigt, hvis man deler synspunkt med medie- og samfundskritikeren Neil Postman. Han hævder at strømmen af vigtig og ligegyldig information i ét virvar gør folk i vores del af verden ude af stand til at skelne mellem skidt og kanel. Fjernsynets fragmentariske stil truer vores måde at tænke på og vil efterhånden fratage os evnen til at opfatte tingene i sammenhæng. Vi drukner i irrelevante informationer. Passer vi ikke på, ender vi som indbyggerne i Aldous Huxleys ’Fagre nye verden’ – hvor menneskene forguder den teknologi, der berøver dem evnen til at tænke, aldrig læser bøger, er overmættede af information, der gør dem passive og selvoptagede, ikke kan skelne sandheden fra ligegyldighederne og er en del af en trivialkultur uden tanke for andet end … tidsfordriv! Den problematik forekommer ret aktuel i et forbrugs- og realityshowinvaderet samfund som vores. Vore stor- og lystlæsende børn skal være med til at sikre, at vi ikke ender som en nation af drivere og søvngængere. De skal vokse op og sortere, skelne og vælge. Suge af alverden og beriget rykke videre.

Endelig har børnebøgerne en dannende funktion. De er opdragere i kraft af at være bærere af både vores sprog, vores kultur og ikke mindst vore grundlæggende værdier. Tager vi sproget først, så er skøn- og børnelitteraturen et uundværligt redskab, når vi gerne vil pleje, bevare og udvikle det danske sprog. Her findes nemlig den største koncentration af- og evt. eksperimenteren med sproget. Og dansk har vitterlig brug for særlig opmærksomhed for at overleve i en kultur præget af stigende globalisering og pres fra EU. Børnebøger er desuden et vældig egnet værktøj, når vi taler og taler om, at vi både gerne vil have vore børn opdraget og nydanskerne integreret. Så stik dem dog en stak bøger! Lad dem læse fiktion og lære indirekte om vores kultur og vore værdier. Og giv dem for guds skyld fred til selv at tænke over tingene imens. Direkte moralprædikener a lá Flemming-bøgernes: ’Prøv med kærlighedens stærke arm’ er vel passé for de fleste, også for Oskar og Rashid. Men tænk på fritænkeren og livsudforskeren Alfons Åberg. Eller ditto Pippi Langstrømpe, Emil fra Lønneberg eller berømte Harry Potter, der ved egen og venners hjælp frigør sig fra familiens forsøg på at holde ham nede. Eller såmænd min egen nye børne-thriller ’Vild flugt’ (8-12 år) – om en dreng, der vinder mod til at stå ved sig selv. Der er rigeligt at lade sig inspirere og lære godt af!

Men mange børn læser ikke særligt ofte. Godt halvdelen læser flere gange om ugen, men resten læser kun et par gange om måneden eller slet ikke: 25 procent læser stort set aldrig! Og det er især drengene den er gal med! Og nok så væsentligt: Børnene er ikke storlæsere i så mange år som for blot ti år siden. De læser mest i 3. klasse, dvs. når de er omkring 9 år. Her læser 65% mindst flere gange om ugen. Men herefter falder læselysten jævnt, så det i 6. klasse kun er 45%, der læser ofte. Det skal der gøres noget ved, så her ti bud på, hvad man stiller op – som forældre, lærer, bibliotekar og guru:

1) Læs for børnene mens de er små Der er solidt belæg for, at børn, der har fået læst højt, mens de var små, ender med selv at læse bøger. De har fået etableret en grundliggende glæde ved sproget og historierne. Det er en naturlig del af deres kultur.

2) Få børnene til at skrive selv At skrive gør én bedre til at læse. Ligesom at læse gør én bedre til at skrive. Man får et mere varieret og fantasifuldt sprog, en bedre rytme og bliver bedre til at stave. Og nok så væsentligt: Man oplever en følelse af frihed ved selve det at skrive – hvilket stimulerer modet til at finde på og tænke nyt og frit. Så lav en konkurrence om hvem der skriver den vildeste historie. Eller lad børnene skrive en bog i fællesskab. Og få den trykt til klassen, familie og venner – så historierne bliver brugt!

3) Digt selv historier og leg med sproget Min 3-årige datter elsker historier. Hun kan ikke læse endnu men er optaget af alt, der har med ord at gøre. Og med handling og mærkelige fantasipersoner. Og så skifter hun navn jævnligt – i øjeblikket hedder hun Suki. Jeg ved ikke, om det har noget med sagen at gøre, men hun og jeg har længe haft en leg, der går ud på at lave mærkelige ord og digte historier sammen. Og jeg ved selvfølgelig ikke, om hun bliver en læser eller god til at læse. Og det interesserer mig heller ikke så meget, når blot hun bevarer sin glæde ved- og appetit på sproget.

4) Giv børnene vedkommende historier Lad ikke en vilkårlig dansklærers ambitioner og smag eller et laset klassesæt være afgørende for, om dit barn kommer til at læse bøger. Søg selv aktivt efter de gode historier. Dvs. dem der enten beskæftiger sig med emner, miljøer og personer, som dit barn kan genkende – eller som bare er spændende og godt fortalt. Få fat i Michael Endes ’Den uendelige historie’. Ellers lad dem bare læse Gåsehud, selvom det er noget hø.

5 ) Giv børnene en guru – og bogpræmier Mange børn har brug for at blive introduceret og motiveret til at læse. Så find en guru – et forbillede, en ældre elev, en lærer, et familiemedlem, en forfatter, en rar antikvar eller boghandler. Bare én der ved en smule om sagen. Og som kan finde det rigtige frem. Man kan også hjælpe processen på vej med lidt konkret bonus: Mine forældre var i sin tid bekymrede over, at min lillebror aldrig gad læse. Derfor lavede de en ordning, der gik ud på, at vi fik lov til at købe en bog, hver gang vi havde læst tre. Og det blev lynhurtigt til en konkurrence, så vi kappedes, om hvem der kunne læse mest og dermed score flest Kim-bøger.

6) Hav bøger stående fremme Lad bøgerne stå fremme på reolen eller flyde overalt. Gem dem ikke ad vejen i skabe eller i soveværelset. Lad tilstedeværelsen af bøger være en del af det ydre miljø, som dine børn senere vil forbinde med deres gode, trygge og kultiverede barndomshjem.

7) Brug biblioteket Introducer biblioteket som et sted hvor det er rart at være – hvor man tager op sammen om lørdagen for at finde nogle gode bøger. Eller efter børnehaven for at slappe lidt af og læse højt eller spille computerspil. Snak med bibliotekaren om gode bud på bøger og arrangementer på biblioteket.

8) Mød forfatterne Tag til oplæsningsarrangementer. Eller hyr en forfatter til skolen. Tal med forfatteren, skuespilleren eller hvem der nu læser op. Spørg barnet, om hun vil spørge ham eller hende om noget. Og hav evt. en bog med af forfatteren, som I kan få en autograf i. Det gør det hele mere levende.

9) Begræns brugen af andre medier Giv for guds skyld aldrig børnene deres eget tv! Aldrig! Tv er bogens fjende nummer et: Det er alt andet lige så ufattelig let at trykke på knappen, når man keder sig og trænger til støj. Lad ungerne bruge tv’et og computeren et fast tidsrum pr. dag. Og hold en ugentlig skærmfri dag!

10) Brug nettet Som forældre kan man umuligt vinde kampen mod computeren og internettet. Men man kan lede efter nogle af de udmærkede web-steder, der har med bøger at gøre og foreslå ungerne at surfe derhen. Et oplagt bud er www.dotbot.dk, som er et virtuelt bibliotek for børn af begge køn og i alle aldre. Her kan ungerne bl.a. anbefale bøger til hinanden, besøge en kæledyrsdetektiv, spille spil og quizze. En anden mulighed er www.herningbib.dk/born, hvor børnene kan skrive små historier til hinanden – som publiceres på siden. M.v. Endelig er de 8-12-årige naturligvis velkomne på min nye hjemmeside til børnethrilleren ’Vild flugt’ på www.boskjoldborg.dk. Ungerne kan spørge børnene i bogen om det, de har lyst til. Spørgsmål og svar bringes på siden. Eller de kan selv skrive en vild historie, maile den og vinde et eksemplar af bogen. Min intention er at lokke med en god drøm om, at en bog kan leve videre, så længe man selv vil investere en smule: Man kan bare sende en mail! Hvem har måske ikke engang tænkt på, at det kunne være sjovt at spørge Pippi Langstrømpe, om hvordan det er at være så stærk?

Bastian bliver også stærk efter at have været med i ’Den uendelige historie’: Først læste han, så blev han opslugt af bogen. Og så blev han trukket dybere og dybere ned i den malstrøm af utæmmet fantasi, der systematisk udsletter enhver erindring om den virkelige verden. Men Bastian bliver heldigvis god igen. Han forstår, at det, det hele handler om, er at følge sin indre dybeste trang, sin egentlige vilje – ikke bare hvad man lige har lyst til. Og han havde aldrig fundet vej uden alle væsnerne og vennerne. Og uden manden i antikvariaten selvfølgelig. Guruerne.