fbpx
Bo Skjoldborg

Bo Skjoldborg

Bo Skjoldborg

Bliv bedre til at skrive med nyhedsbrevet

Mobil: 29 80 34 62
E-mail: kontakt@boskjoldborg.dk

Forfatterforedrag_workshop_børnebøger_Bo Skjoldborg_skrivekurser_skrivekursus_flowskrivning

Bo Skjoldborg er født i 1966. Han er forfatter til 30-40 anmelderroste romaner, digtsamlinger, børnebøger og skrivebøger – bl.a. ‘Vild-bøgerne’, ‘Milo og Tråd’ (Doktor Kold), ‘Befri’-bøgerne, ‘Farlig’-serien, samtidsromanen ‘Så længe vi er lykkelige’ og fagbogen ‘Flowskrivning – vejen til flydende skriveprocesser’.

Lån, læs og lyt til Bos bøger på Bibliotek.dk (bl.a. eReolen og eReolenGo)


Når hverdagen sidder i øjet

Bo Skjoldborg blev født en mørk vintermorgen i 1966. Der var kun syv minutter til Dyssegård Bibliotek, og her læste han flere hundrede børnekrimier og spiste en masse karamelstænger. I 1991 debuterede han med digtsamlingen ’Sangen fra de røde trompeter’.

Bo Skjoldborg har skrevet en række anmelderroste romaner, digtsamlinger, børnebøger og fagbøger. De gennemgående motiver i forfatterskabet er en søgen efter frihed og nærvær i forhold til det almindelige hverdagsaktuelle – og væsentlige – liv. I romanen ’Så længe vi er lykkelige’ (2013) er det kærligheden og det moderne menneskes higen efter lykke og egen behovsopfyldelse, der tages under loyal humoristisk og kærlig behandling: 39-årige Jakob lever et lykkeligt liv med et godt job, kæreste og et nyfødt barn. Efter mødet med en ung mand tages livet op til revurdering; er han lykkelig, når det kommer til stykket?

I andre af bøgerne er det det afsporede, ensomme og (muligvis) psykisk syge menneske, der bliver sat under lup. Det sker med et stærkt humoristisk islæt i de populære børne-actionbøger ‘Vild-bog-serien’ – og ikke mindst i romanen ‘Den fortabte’ fra 1996.


Tal med din romanhelt – førte til prisnominering

Allerede i 2003 vakte Bo Skjoldborg pressens bevågenhed ved sammen med børnethrilleren Vild flugt at sende en helt ny type dialogforum på internettet i luften: Maltes hjemmeside Forummet var en hjemmeside, hvor børnene kunne skrive sammen med de fiktive personer fra romanens univers, og var en revolutionering af den normale romanlæsesituation: Nu kunne man som læser tale med sin romanfigur, og det, børnene spurgte om, kunne let få indflydelse på de efterfølgende bøger i serien. En historie var ikke bare en historie på 160 sider, men kunne i princippet fortsætte altid. Og det var vel at mærke, før Facebook og de andre sociale medier blev hverdagskost.

Bo Skjoldborg blev indstillet til prisen Årets læseinitiativ på Danmarks Pædagogiske Universitet for ideen, og mere end 800 børn har benyttet sig af forummet. I 2004 blev sitet udvidet med nok et forum – Mivers mail – hvor børnene kan skrive, hvis de føler sig pressede og stressede over noget.
I 2015 blev han desuden sammen med fem andre forfattere indstillet til BØFA-prisen for online-læsekampagnen GratisBørnebøger


Skriveblokering førte til flowskrivning

Bo Skjoldborg har udgivet de to populære skrivebøger Flowskrivning – vejen til flydende skriveprocesser’ og Skriv så de reagerer – på jobbet og i det hele taget Flowskrivning tager dels afsæt i Mihaly Csikszentmihalyis flowteori, dels i forskning om hjernen, kreativitet og i skriveprocesser (fortrinsvis de to amerikanske universitetsprofessorer Peter Elbow og Robert Boices arbejde).
Hans interesse i skriveprocesser og faglig skrivning blev vakt, da han under sit arbejde med en fantasyroman blev ramt af en skriveblokering. Hør historien på YouTube


Fra prisnomineringer til skrive-business … og tilbage til bøgerne

Bo Skjoldborg har været nomineret til Orla-prisen, Niels Klim-prisen, BØFA-prisen, Årets læseinitiativ og modtaget støtte fra Statens Kunstfond, Autorkontoen, KODA og E. og C. Engholms forfatterlegat. Og i 1997-2001 sad han i Litteraturrådets legatudvalg for prosaforfattere.
I mange år løste han ved siden af forfattergerningen skrive- og undervisningsopgaver for en række succesrige danske og internationale organisationer gennem sin kursusvirksomhed Powerwriting.dk

Nu skriver han bøger det meste af tiden.


… og forlægger

Virksomheden blev i 2012 udvidet til også at omfatte et fagligt forlag, der bl.a. har genudgivet to af hans skrivebøger (efter tre-fire papir-oplag hos Dansk Psykologisk Forlag) – foruden yderligere to bøger om at skrive, senest den dugfriske ‘Skriv indefra & autentisk med Method Writing’ fra 2025.
I 2013 satte han et skønlitterært forlag i søen – Forlaget Werther – der har udgivet og genudgivet en række af hans skønlitterære bøger, bl.a. voksenromanen ‘Så længe vi er lykkelige’ og børne-actionserierne ‘Vild-bøgerne’, ‘Milo og Tråd’ (Doktor Kold) ‘Befri’, ‘Farlig’ og ‘Dræberdroner’.

Derudover har Forlaget Werther udgivet lyd- og ebøger af bl.a. Thorstein Thomsen, Iben Melbye, Jesper Hollensberg og Jan Sonnergaards ‘Radiatortrilogien’.


Og bøgerne, ikke mindst …

Skriv indefra & autentisk med Method Writing, Powerwriting, 2025
Dræberdroner i skoven, Werther, 2024
Rock, guld og spøgelser, Werther, 2024
Jagten på den magiske pensel, Plot, 2023
Dræberdroner, Werther, 2022
Farlig hævn, Werther, 2021
Coronadrømme, Werther, 2021
Farlig fjende, Werther, 2020
Farlig ven, Werther, 2020
Jagten på supervaccinen, Plot, 2020 (m. Morten Dürr)
Drengen der ville kunne noget (bare noget), Werther, 2019
Skriv! Hurtigt og frit, Powerwriting, 2019
Befri mormor, Werther, 2019
Befri Mister Chan, Werther, 2019
Befri Sigurd, Werther, 2018
Doktor Kold og eventyrspejlet, Werther, 2018
Doktor Kold og spøgelsesmaskinen, Werther, 2018
Doktor Kolds testamente, Werther, 2017
Jagten på elverguldet. Plot 2016 (m. Morten Dürr)
Vild ø, Werther, 2015
Jagten på den talende hund, Plot, 2015 (m. Morten Dürr)
Vild gift, Werther, 2014
Vild jagt, Werther, 2014
Så længe vi er lykkelige, Werther, 2013
Skriv så de reagerer – på jobbet og i det hele taget, Dansk Psykologisk Forlag, 2010
Flowskrivning – vejen til flydende skriveprocesser, Dansk Psykologisk Forlag, 2008
Vild panik, Attika, 2007
Fuglene vil ikke sove, Attika, 2006
Vild ferie, Forum, 2004
Vild flugt, Forum, 2003
Den fortabte, Centrum, 1996
Melding om en kannibal, Centrum, 1995
Når engle hævner, Centrum,1994
Sangen fra de røde trompeter, Centrum, 1991


 PS: Har du læst nogle af bøgerne eller været på et kursus? Så vil det glæde mig meget, hvis du giver vennerne et tip!