Bo Skjoldborg

Foredrag: VILDE HISTORIER


Bo_Skjoldborg_foredrag_forfatter_vilde_historierHvordan skriver man en vild historie? Skal man have en klar idé, eller kan man bare starte i et hjørne? Hvordan opbygger forfatteren karaktererne, så de trækker vejret – hvorfor er det fx vigtigt, at farfar æder en masse piller, før han slås mod en terrorfugl fra urtiden?Jagten_paa_den_talende_hund_Morten_Dürr_Bo_Skjoldborg

Jeg kommer gerne ud og holder en times foredrag på jeres skole. Foredraget er for de cirka 9 til 12-årige (3. – 6. klasse) og tager afsæt i mine 6 Vild-bøger plus ’Jagten på den talende hund’.

Foredraget handler både om den kreative skriveproces frem til den vilde historie – og om, hvad der sker, når man gensplejser en fedtet, sort klat fra en mose og pludselig har et monster på nakken. Jeg læser lidt op fra Vild-bøgerne, og vi taler om nogle af scenerne, ideerne og temaerne.


 

Hvad er spændende?

Hvad er fx spændende? Og hvordan sørger jeg som forfatter for, at historien bliver ved med at være det? Hvorfor er pausen med Malte, Pi, Gritt og farfar omkring lejrbålet ligeså vigtig som de mere tempofyldte actionscener?

 

Hvad er sjovt?

Og så taler jeg også om, hvad humor er – hvad er det, der gør farfaren i fx ’Vild jagt’ og ’Vild ø’ så sjov? Eller hunden Fisher og Kurt og Mikkel i ’Jagten på den talende hund’? Og hvorfor er det sjove tit kun rigtig sjovt, når humoren hænger sammen med noget virkelig alvorligt? Ja, måske ligefrem tragisk?Vild_ø_forside_Bo_Skjoldborg

Kurt og Mikkel kidnapper folks kæledyr. Farfaren i Vild-bøgerne er bange for gråspurve, åbne pladser, stemmer i inde i hovedet og en hel masse andet. Samtidig kan han ikke finde ud af opføre sig normalt og ordentligt. Kan vi lære noget af de skæve mennesker? Af dem, der bryder reglerne?

 

Hvad med det praktiske?

Et foredrag med mig koster 5.000 kr. + dækning af transport og evt. logi.

Det er en fordel, hvis børnene har læst en af Vild-bøgerne eller ’Jagten på den talende hund’, før vi mødes. I kan bestille bøgerne gennem det lokale CFU – eller læse eller lytte til dem som e-bøger og lydbøger hos bl.a. eReolen, Mofibo og Storytel.

Kontakt: Ring 29 80 34 62 – eller skriv til mig på kontakt@boskjoldborg.dk

PS: I kan ansøge om tilskud gennem Kunststyrelsen til at få dækket halvdelen af mit honorar.
Skoler søger tilskud puljen ‘Børn og unges møde med forfattere og illustratorer’
Biblioteker, kulturhuse og bogfestivaler søger tilskud gennem ‘Forfattercentrum’

 

SeksVildBoeger