kr.449,00
Description
Advarsel: Hvem bruger din telefon og computer …
‘Farlig’-serien er tre intense spændingsromaner for børn på 11-13 år. Bøgerne er lette at læse og egner sig også godt til højtlæsning – og til at få en snak om farerne på internettet (uden at I behøver sætte tændstikker i øjenlågene).
Nøgleordene er spænding, venskab, mobning, IT-kriminalitet, hacking, afpresning og sociale medier.
Anmelderne siger om Farlig-serien:
“Det er en effektiv, velskrevet og rystende historie om, hvor galt det kan gå, når internettet og computere misbruges af det, som de tre venner tror er en af deres kammerater. Anbefales varmt, ligesom “Farlig ven”, til PLC og børnebiblioteker.” (Torben Bråe Olesen, DBC)
“De unge læsere vil læse Farlig ven med tilbageholdt åndedræt. Meningen er klar. Vær en god ven og pas på din mobil.” (Gyseren.dk)
“Nu har jeg haft et par fra målgruppen til at læse det første bind. Og de er helt oppe at køre for at få de næste og noget, der er som den.” (Jens Raahauge, Folkeskolen.dk)
“De fortæller – så unge (fra ca. 11 år) og voksne kan forstå det – om hvorfor man skal være forsigtig i cyberspace og hvilke problemer der kan opstå for dine børn/teenagere & forældre 🙂 … De er virkeligt velskrevne, underholdende og informative på samme tid.” (Mogens Nørgaard, Twitter)
FARLIG VEN. Pas på, hvem du skriver med …
Vennerne Dizzy og Mango hygge-keder sig i 6. A. Men en dag dukker den nye dreng Heino op. Og så går tingene rimeligt amok med falske sms’er, en ond video og en nat på kirkegården med springknive, dejlige Alberte … og en tom grav.
FARLIG FJENDE. Pas på. Hvem bruger din computer …
Vennerne Dizzy, Mango og Alberte får et chok, da Heino pludselig står i skolegården. Han gik nemlig engang i klassen, og der prøvede han at begrave Mango levende. Hvad vil Heino nu? Snart går tingene pænt amok med et lyserødt usb-stik, klam overvågning, tyveri af et dankort … og et livsfarligt opgør på havnemolen.
FARLIG HÆVN. Pas på, når du hævner …
Dizzy er sendt hjem fra skole. Alle tror nemlig, at han stjal sin lærers dankort og smed Heinos hamster i vandet. Men i virkeligheden lokkede Heino ham i en fælde. Derfor vil Dizzy afsløre ham! Han lægger en plan – og snart går tingene pænt amok med en falsk MacBook-oplader, overvågning, afpresning af en sød pige på nettet … og et dødsensfarligt opgør dybt inde i skoven.
Farlig-serien består af 3 bøger:
Farlig ven
Farlig fjende
Farlig hævn
Antal sider: 143-146 (420 i alt)
Paperback. Forlaget Werther 2020
Farlig-bøgerne egner sig til både selvlæsning og højtlæsning.
Historierne er afsluttede og kan læses i vilkårlig rækkefølge.
Beskyt dig selv på nettet – 7 gode råd
Værsgo. Her er 7 tips til, hvordan du beskytter dig selv og dine nærmeste på nettet:
- Genbrug ikke kodeord! Brug en passwordmanager.
- Lav gode kodeord. Altså kodeord med blandede tegn som både store og små bogstaver, symboler og tal. Og brug helst ikke navnene på din nærmeste familie.
- Brug 2-faktor på devises og konti. Dvs. hvor du bekræfter din identitet både med brugernavn, kodeord og fx en sms-kode.
- Installer alle opdateringer til styresystem og programmer
- Brug familiedeling. Så I ved, hvad hinanden laver, og forældrene kan følge med.
- Husk: Hvis det er for godt til at være sandt … så er det dèt nok!
- Tænk over, hvad du deler – internetter husker alt! Dine opslag er som at få lavet en tatovering.
Rådene er udarbejdet af sikkerhedsrådgiver Tejs K. Berthelsen, Nordic Cyber Security Partners.
Følg Bo Skjoldborg på